Vejle: Mange vælger at leve "papirløst". I 2017 var der 330.000 ugifte samlevende par i Danmark.

Det er selvfølgelig også en helt privat sag, som dog kan føre til utilsigtede økonomiske konsekvenser.

Mange tror fejlagtigt, at når man har levet sammen i en årrække, så er man sidestillet med dem, der lever i ægteskab. Men - sådan er det ikke.

Når man vælger at flytte sammen, er det naturligt nok ikke de økonomiske konsekvenser, der præger billedet, men som tiden går, bliver det vigtigt at forholde sig til de lidt mere "barske" realiteter.

På mindst to væsentlige områder adskiller det at leve sammen som ægtepar og som ugifte sig fra hinanden.

Det er, når den ene dør, og når man vælger at gå fra hinanden.

Arveretligt

Med den nyeste arvelovgivning er der taget hensyn til ønsket om at stille ugifte bedre end hidtil.

Det kræver dog, at der er oprettet testamente - ellers arver man intet.

Det kan give grimme overraskelser - især hvis man har fælles børn.

Den længstlevende, der intet arver, kan blive nødt til at flytte fra hus og hjem og i det hele taget tilbyde børnene en noget ringere levestandard. For selvom børnene arver den førstafdøde, så er de penge ikke tilgængelige, før børnene er blevet voksne, og kommer således ikke børnene til gode i dagligdagen under deres opvækst.

Ved testamente kan man derimod ved at begrænse børnenes arv efter førstafdøde begunstige den længstlevende mest muligt og på denne måde sikre, at den længstlevende fortsat økonomisk kan varetage børnenes opvækst.

Som ugifte bør man også overveje at tegne en krydslivsforsikring på hinanden, som igen er med til at sikre midler til den fortsatte forsørgelse af børnene.

I pensions- og forsikringssammenhæng behøver man ikke længere gøre noget specifikt, i det man nu fortolker klausulen "nærmeste pårørende" som den samlever, man har fælles børn med eller har levet sammen med i ægteskabslignende forhold i mindst to år før dødsfaldet.

Samlivsophævelse

Lovgivningsmæssigt er man slet ikke stillet som gifte par, og her skal nævnes en række områder, som kan give meget ubehagelige overraskelser.

Hvis man har købt hus sammen, er det ikke lige til for den ene part at komme ud af samejet om huset. Man risikerer derfor at komme til at stå i en uafklaret situation i forhold til fælles hus, som kan ende med et salg på auktion.

Man bør derfor samtidig med huskøbet få lavet en samejeoverenskomst og i den have klare aftaler om, hvad man gør, hvis man går fra hinanden.

Hvis det kun er den ene, der ejer det hus, man bor i, og man indretter sig sådan, at denne betaler for de faste udgifter her til, og den anden betaler for det daglige løbende forbrug, så kan man sige, at den anden indirekte er med til at forøge friværdien i huset. En friværdi, man ikke automatisk får andel i, hvis man går fra hinanden.

Hvem passer børnene

Når man vælger at få børn sammen, kan det let gå sådan, at den ene fortsætter med karrieren, og den anden primært passer hus og hjem.

For den, der har været meldt mere eller mindre ud af arbejdsmarkedet, kan situationen efter et samlivsbrud være vanskelig.

Jobmæssigt er man sakket bagud og har ikke de samme muligheder for at komme tilbage til en afbrudt karriere.

Der er heller ikke, som ved ægteskab, lovgivningsmæssig mulighed for at kræve, at de indtjeningsmæssige forskelle kan udlignes ved, at der betales et bidrag.

Når man lever sammen, så kan det være oplagt, at man udveksler penge indbyrdes.

Måske har den ene en opsparing, arv eller andet, som man vælger at lade indgå i den andens hus i form af et nyt køkken eller anden forbedring eller for eksempel køb af ny bil.

Det kan være svært efterfølgende at bevise, at pengene er ydet som et lån, der skal tilbagebetales.

Hvis man vælger at leve papirløst sammen, så skal man tænke sig ekstra godt om. Der er nok ikke større chance for, at kærligheden varer evigt, fordi man ikke gifter sig. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at der ikke er en lovgivning, der samler op og sikrer en retfærdig afslutning på de gode år, man havde sammen.